Er du vores nye Salgskoordinator?
Så har du nu chancen for at blive en del af Wila A/S i Silkeborg.
Jobbet
Wila A/S søger en Salgskoordinator til en nyoprettet stilling. Du får en bred rolle, hvor du får mulighed for at arbejde med internt salg, være det koordinerende samlingspunkt for vores sælgere og få ansvar for at udarbejde diverse kundeanalyser, forecasts og business cases. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både vores eksterne sælgere (sales managers), interne sælgere (key accounts), vores CEO – og vores kunder.
Vi vægter højt, at du kan samarbejde med vores øvrige afdelinger, fx PTA/Planlægning, Indkøb og Produktion ift. at sikre, at vores kunder får den bedst mulige service. Du får selvfølgelig en grundig oplæring i hele vores produktpalette og en intro til de øvrige afdelinger.
Vi er i gang med at udvikle vores virksomhed, og vi vil gerne have dig med på holdet til at bidrage til et godt samarbejde og arbejdsmiljø – og som en del af udviklingen af vores virksomhed. Du bliver en del af vores salgsteam og kommer til at referere til CEO Stig Krogh Pedersen – ligesom resten af teamet.
Dine opgaver:
Faglig baggrund
Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse som fx cand.merc. eller lign. Du har formentlig et par års erfaring med salg/internt salg – og meget gerne fra en produktionsvirksomhed.
For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du har kendskab til at lave forecasts ift. salg, at du kan drive vores analyser af kunder, potentielle kunder og markeder, og herfra også kan tage ansvar for at udarbejde business cases. Du skal have en god portion forretningsforståelse, trives med mål og resultater, og så skal du være med til at fastholde et godt samarbejde på tværs i afdelingen og i virksomheden.
Du skal både kunne fordybe dig i analyser – men også kunne være en stor del af den daglige drift, hvor vi sætter en ære i at give kunderne en god oplevelse, hver gang vi er i kontakt med dem.
Du taler og forstår engelsk på et højt niveau og har selvfølgelig gode IT-kundskaber.
Om dig
Herudover forventer vi, at du
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder et job i en spændende virksomhed, der har eksisteret siden 1998, og som er i en spændende udvikling. Vi prioriterer det gode fællesskab højt – både blandt medarbejdere og ledelse.
Du bliver en del af vores salgsteam, som samlet består af seks gode kolleger på kontoret, en sælger i USA og vores CEO, som også er leder af salgsteamet. Vi sidder i et åbent kontormiljø tæt på Wila’s produktionshaller, som ligger i forlængelse af hovedkontoret.
Vi tilbyder en god løn, fordelagtig pensionsordning og sundhedsforsikring. Dit arbejdssted er i Silkeborg, hvor vi har til huse i byens industrikvarter – relativt tæt på motorvejen og dermed nemt at komme til.
Yderligere information
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte ekstern HR-partner Birgitte Krogh Larsen på telefon 4142 3003 eller CEO Stig Krogh Pedersen på telefon 2212 7777. Du kan også læse mere om os på www.wila.dk.
Upload din ansøgning og dit cv allerede i dag. Vi holder løbende samtaler men venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om wila A/S
Wila A/S i Silkeborg er en højteknologisk ordreproducerende virksomhed, der varetager alle former for bearbejdning af rustfrit stål udført i håndværksmæssig højeste kvalitet. Vi arbejder innovativt og med høje ambitioner. Vores styrke er vores evne til at udvikle og fremstille anlæg og komponenter til fødevareindustrien. Vi kombinerer mange produktionsformer og tilbyder vores kunder stærke totalløsninger.
Wila A/S er startet som en lille familieejet virksomhed i 1998 og er i dag vokset til ca. 70 medarbejdere. Den sjæl, der ligger i firmaet stråler også igennem vores arbejde og det sammenhold vi har på arbejdspladsen.
I 2019 blev ejerkredsen udvidet, og der er lavet en strategi for vækst og udvikling sammen med ny ledelse i virksomheden.