Your browser is too old. Please upgrade to Internet Explorer 10 or newer.

Business Controller til nyoprettet stilling - Thisted
Har du en passion for økonomistyring, og trives du i en omskiftelig hverdag med en bred kontaktflade? Så er det måske dig vi leder efter.
Jutland (Northern) Created: 17/03/2025
Applications will be screened regularly.

Har du et resultatorienteret drive, som suppleres af en høj faglighed og ønsker du personlig udvikling og en stejl læringskurve? Så er jobbet som Business Controller hos netIP måske noget for dig.

 

Forskellen, du gør:

Som Business Controller i netIP får du en aktiv rolle i at understøtte virksomhedens ambition om fortsat vækst og udvikling. Du bliver tilknyttet vores Business Finance funktion, som primært varetager finance business partnering, controlling og FP&A. Du bliver en central spiller i økonomifunktionen med mulighed for at præge og påvirke virksomhedens processer og rapporteringsstruktur. Da stillingen er nyoprettet, får du desuden mulighed for selv at være med til at forme den i den ønskede retning.

Opgaverne består primært af følgende:

  • Controllingopgaver, projektopfølgning og finansielle analyser
  • Vigtig rolle i udarbejdelsen af hhv. budgetter og forecasts
  • Frekvent finansiel rapportering med fokus på afvigelser og tendenser
  • Finansiel sparringspartner for flere centrale dele af organisationen
  • Bindeled mellem forretningens rapporteringsbehov og vores BI udviklere
  • Identificere mulige procesoptimeringer og omkostningsbesparelser
  • Finansiel kontaktperson på det stigende antal ESG relaterede forespørgsler
  • Ad hoc-opgaver

Det forventes at du:

  • Er proaktiv og løsningsorienteret i din måde at tilgå opgaver
  • Arbejder effektivt på tværs af funktioner
  • Har et højt fagligt niveau og formår at kommunikere klart og sætte dig i andres sted
  • Er struktureret og detaljeorienteret i din tilgang til opgaver

Som person er du:

  • Ekstrovert og befinder dig godt i kommunikation med mennesker
  • Analytisk stærk og evner at videreformidle indsigt på en god konstruktiv måde
  • Positiv af sind, humørfyldt og trives på en arbejdsplads, hvor det kollegiale er i højsædet
  • Struktureret og evner at have mange bolde i luften på samme tid
  • En teamplayer, som også evner at fordybe sig selvstændigt

Af faglige kvalifikationer besidder du:

  • En relevant videregående uddannelse som cand.merc., HD eller tilsvarende
  • En høj grad af forretningsmæssig forståelse
  • Evnen til at arbejde ubesværet i Excel og at analysere store datamængder
  • Erfaring med Microsoft Dynamics 365 Business Central, Power BI og think-cell er en fordel
  • Evnen til at færdes ubesværet i både dansk og engelsk både på skrift og i tale

Erfaring fra lignende stilling er en fordel men ikke et krav.

 

Hvad vi tilbyder:

Hos netIP bliver du en del af en virksomhed på en stejl vækst- og udviklingsrejse med et inspirerende, ligeværdigt arbejdsmiljø i en flad organisation, som pt. er fordelt på 11 lokationer i hele Danmark. Du vil ydermere få en masse fantastiske kolleger, som altid er klar til at hjælpe og samarbejde. Hør mere fra Stine i videoen nedenfor.

 

Fordelene, vi er fælles om:

Hos netIP vil du straks opleve vores værdier: åbenhed, ligeværd og ambition. Gennem et grundigt onboardingprogram understøtter vi din personlige og faglige udvikling, så du oplever den arbejdsglæde, der er grundlaget for vores succes.

Vi betragter netIP som en familie - og i en familie passer man godt på hinanden. Derfor har vi netIP familyCARE, en fond der hjælper alle ansatte og deres familier efter behov. Formålet er at støtte vores medarbejdere og deres nærmeste i svære situationer.

Du indgår i vores sundhedsforsikring, pensions- og kantineordning og desuden får du mulighed for at købe medarbejderaktier via den årlige aktiebørs. Derudover får du PC, mobiltelefon og arbejdstøj samt mulighed for at deltage i faglige og sociale arrangementer.

 

Fakta om jobbet:

Vi tilbyder dig en 37 timers stilling med en fast månedsløn, som er konkurrencedygtig og tilpasset de kompetencer og erfaringer, du besidder. Dit faste arbejdssted bliver vores kontor i Thisted. Vi lover dig faglige udfordringer, fleksible arbejdsforhold og et ansvar, der matcher dine kompetencer og ambitioner.  Du kommer til at referere til vores Head of Business Finance, Jeppe Pilgaard Vinther.

 

Hør det fra din leder:
"Som leder er det min fornemste opgave at stå på mål for netIP’s værdier. Det er min intention at støtte enhver form for læring og udvikling samt at inspirere til selvstændighed og proaktivitet. Målet er, at vi sammen skaber en hverdag hvor vi kan balancere høje forventninger med samtidig at føle os trygge i det arbejde, der udføres.

Gensidig respekt, høj integritet og ordentlighed kombineret med en uformel omgangstone i hverdagen er væsentlige nøgleord for mig."

  • Jeppe Pilgaard Vinther, Head of Business Finance

 

Sådan søger du:

Du søger stillingen via nedenstående link. Vi afholder løbende samtaler, men er også klar til at vente på den rigtige profil der passer ind i netIP og har det faglige match. Det betyder at uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring fra lign. job, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi er fleksible hvad angår tiltrædelse. Dog ser vi gerne at tiltrædelse kan ske senest efter sommerferien.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, kan du rette henvendelse til Jeppe Pilgaard Vinther på tlf. 28919670.

 

 

✮✮✮✮✮ Tjek jobglæden på Jobindex 

{{viewJobApplyButtonText}} Closed for applications Already applied Already withdrawn Withdraw application finish application

netIP
 Linkedin  Facebook  X  Send to a friend  Print

Sign in



New password